Få styr på din ansøgning med en god tekstmodel – og lidt hjælp fra AI

Vil du have bedre jobansøgninger ud af AI? Så skal du fortælle, hvordan din tekst skal bygges op. AIDA-modellen, fiskemodellen og Hero's Journey er tre forskellige bud på, hvordan en tekst kan struktureres. Og de er som skabt til at blive brugt som instruktion til generativ AI. Her får du konkrete eksempler på, hvordan du gør.

Du behøver ikke opfinde den dybe tallerken hver gang. Generativ AI er en rigtig god hjælp, når du skal skrive en jobansøgning. Men der er stor forskel på at bede ChatGPT, Copilot eller Gemini om at "skrive" en ansøgning og på at beskrive, hvordan du gerne vil have ansøgningen bygget op. 

Tekstmodeller og dispositioner er genveje, der hjælper dig med at strukturere dine budskaber og gøre dine ansøgninger, præsentationer eller opslag mere effektive og lettere at afkode for modtageren.

Jo tydeligere du beskriver det ønskede resultat i din prompt, desto bedre mulighed har AI'en for at levere et brugbart første udkast. Du kan eksempelvis angive længde og tone, fortælle hvilke erfaringer der skal fremhæves og angive en bestemt tekstmodel eller disposition at arbejde efter.

image

I det nye kursus AI til præsentationsteknik, får du en grundig introduktion til, hvordan du bruger AI til præsentationsteknik - her er de tre nedenstående modeller også forklaret. 

Find kurset i din kursusportefølje på AOF Onlinekurser, Onlinekurser.dk eller eventuelt i kursussektionen hos din A-kasse eller fagforening.

Det kan være så enkelt som: 

"Skriv et forslag til en kort og målrettet jobansøgning på cirka 350 ord.

Brug AIDA-modellen til at strukturere teksten.

Tag udgangspunkt i mit CV og jobopslaget, og fremhæv især de erfaringer, der matcher virksomhedens behov.

Undgå klichéer og oplysninger, som ikke fremgår af materialet."


På den måde behøver du ikke nødvendigvis kæmpe med de enkelte formuleringer. Men du giver AI'en nogle rammer for, hvordan teksten skal fungere.

Her kan klassiske tekstmodeller være nyttige. Du behøver nemlig ikke opfinde strukturen fra bunden hver gang.

AIDA-modellen, fiskemodellen og Hero's Journey er tre forskellige bud på, hvordan en tekst kan bygges op. Og de er som skabt til at at blive brugt som instruktion til AI.

Her får du en kort introduktion til de tre modeller og eksempler på, hvordan de kan bruges i arbejdet med en jobansøgning.

Tekstmodeller er guf for generativ AI

En af fordelene ved en kendt tekstmodel er, at du meget præcist kan fortælle AI'en, hvordan du ønsker teksten struktureret.

Du kan selvfølgelig nøjes med at skrive noget generelt som eksempelvis "Lav en disposition til en jobansøgning efter AIDA-modellen."

Men du får som regel mere ud af manøvren, hvis du samtidig tilføjer jobopslaget, relevante oplysninger fra dit CV og nogle klare krav til resultatet.

Prøv eksempelvis:

"Skriv et forslag til en ansøgning til dette job efter AIDA-modellen. Ansøgningen skal være på 300-400 ord og have en professionel, personlig og direkte tone.

Brug konkrete eksempler fra mit CV til at vise, hvordan jeg kan løse de opgaver, virksomheden beskriver.

Opfind ikke erfaringer eller kompetencer, som ikke fremgår af mit CV."

Du kan gøre det samme med fiskemodellen, Hero's Journey eller en helt anden struktur, du foretrækker.

AIDA modellen

AIDA-modellen er oplagt til ansøgninger. Det er en klassisk model, der bruges til at fange og fastholde læserens opmærksomhed. Ofte brugt i jobansøgninger og salgstekster.

  • Attention
    Start med noget, der vækker opmærksomhed. Eksempelvis en stærk åbning. Du kan læse mere om hvordan en god indledning kan gøre underværker i dette blogindlæg.

  • Interest
    Skab interesse ved at vise, at du forstår modtagerens behov eller udfordringer.

  • Desire
    Fremhæv dine styrker og hvordan du kan skabe værdi.

  • Action
    Slut med en klar opfordring. Det kunne eksempelvis være noget i retning af "jeg håber, I har lyst til at møde mig til en samtale".

Eksempel på en ansøgning udformet efter AIDA-modellen:

[A] Attention – Fang opmærksomheden
Kære [Navn / virksomhed]

Som erfaren [din fagprofil / titel] med en passion for [nøglekompetence], fangede jeres stillingsopslag min interesse med det samme.

[I] Interest – Skab interesse
Jeg har i flere år arbejdet med [relevant erfaring], hvor jeg blandt andet har opnået [konkret resultat, ansvar eller lignende]. Det matcher rigtig godt det, I søger – især i forhold til [nøgleord og -kompetencer fra jobopslaget].

[D] Desire – Skab lyst til at møde dig
Jeg er særligt motiveret af [eksempelvis samarbejde, udvikling, kundekontakt og lignende], og jeg tror på, at mine erfaringer med [konkret kompetence] kan gøre en forskel i jeres virksomhed.

[A] Action – Afslut med opfordring
Jeg håber I har lyst til at møde mig til en samtale, hvor jeg meget gerne vil høre mere om jeres behov.
Med venlig hilsen
[Dit navn]

Annonce:

image

Fiskemodellen

Fiskemodellen hjælper dig med at skrive sammenhængende tekster ved at starte og slutte stærkt, mens “kroppen” i midten bygger bro.

  • Hoved (indledning)
    Præsentér emnet eller formålet tydeligt.

  • Krop (midt)
    Uddyb med argumenter, eksempler eller erfaringer.

  • Hale (afslutning)
    Opsummer og rund teksten pænt af.

  • Rød tråd
    Der skal være en logisk sammenhæng fra start til slut.

Eksempel på en ansøgning udformet efter Fiskemodellen:

[Hoved – Indledning]
Kære [Navn / virksomhed]
Jeg søger stillingen som [jobtitel], fordi jeg ser en stærk sammenhæng mellem jeres behov og mine kompetencer inden for [fagområde].

[Krop – Midterdel]
Jeg har en baggrund som [uddannelse / erfaring], og gennem [x] år har jeg arbejdet med [relevante opgaver].

Hos [tidligere arbejdsplads] har jeg eksempelvis haft ansvar for [konkret opgave]. Det har givet mig stærke kompetencer indenfor [nøgleord].

[Hale – Afslutning]
Jeg ser frem til at bidrage med både erfaring og engagement hos jer, og jeg vil sætte pris på muligheden for at uddybe min ansøgning ved en samtale.
Med venlig hilsen
[Dit navn]

Hero's Journey - Helterejsen

Skriver du din ansøgning med udgangspunkt i Hero's Journey, Helterejsen, fortæller du grundlæggende din egen udviklingshistorie.

Særligt velegnet i uopfordrede ansøgninger eller præsentationer. Og er du undervejs med et branche- eller karriereskift er den helt klart et forsøg værd.

  • Udgangspunkt
    Hvor kommer du fra? Eksempelvis din erfaring eller din aktuelle situation.

  • Udfordring
    Hvilke forhindringer har du mødt? Eksempelvis ledighed, brancheskift med videre.

  • Handling
    Hvad har du gjort for at komme videre? Kurser, opkvalificering, foreningsarbejde osv.

  • Resultat
    Hvad har du lært, og hvad er du klar til nu?

Eksempel på en ansøgning udformet efter heltemodellen:

[Udgangspunkt]
Kære [Navn / virksomhed]
Jeg har tidligere arbejdet som [jobtitel], men stod over for en ny virkelighed, da [f.eks. virksomheden lukkede, karriereskift, personligt valg].

[Udfordring]
Overgangen har ikke været uden udfordringer, men jeg har brugt tiden konstruktivt til at [tage kursus, opkvalificere mig, arbejde frivilligt i en forening, reflektere over mine næste skridt].

[Handling]
Jeg har nu opbygget nye færdigheder inden for [ny kompetence/område] og genfundet min motivation – særligt inden for [relevant område for jobbet].

[Resultat]
Derfor søger jeg nu stillingen hos jer. Jeg føler mig rustet og klar til at tage næste skridt og bidrage med [konkret værdi].
Med venlig hilsen
[Dit navn]

Mere om de tre tekstmodeller

Læs meget mere om AIDA-modellen og Heros Journey / heltemodellen på Wikipedia.

Fiskemodellen er grundigt forklaret i kurset AI til præsentationsteknik, som du eksempelvis finder på AOF Onlinekurser, Onlinekurser.dk eller eventuelt i kursussektionen hos din A-kasse eller fagforening.

Kristian Høgh Stephansen

Kristian Høgh Stephansen
21. september 2026

Tilmeld dig Ugebrev for ledige

image

CV skabeloner, tips og tricks til din jobsøgning, ledige jobs. nyt arbejdsmarked. Du får det hele og lidt til hver tirsdag i Ugebrev for ledige.

Læs mere på Ugebrevforledige.dk eller tilmeld dig herunder.

Annonce:

image
image
image