Sådan søger du uopfordret i små virksomheder

Det er de små virksomheder, der skaber flest nye jobs, men det er lidt mere besværligt at søge uopfordret hos dem. En ny analyse fra Danmarks Statistik bekræfter imidlertid, at det godt kan svare sig. Men hvordan griber man det an?

De helt små virksomheder med færre end 50 ansatte, har med en vækst på 56.000 fuldtidsansatte fra 2009 til 2016, trukket jobvæksten. I samme periode har de mellemstore og store virksomheder kun haft begrænset vækst i antallet af nye jobs, mens de helt store virksomheder med flere end 1.000 fuldtidsansatte, har reduceret arbejdsstyrken med over 10.000 fuldtidsansatte. Det viser en frisk analyse fra Danmarks Statistik.

image

Industriarbejdspladserne forsvinder

Det er især arbejdspladserne i industrien, som har måttet holde for. Her er man blevet mere effektive, og har generelt formået at øge værditilvæksten per fuldtidsansat, viser analysen. Men den forbedrede effektivitet har været medvirkende til et betragteligt fald på godt 9.500 fuldtidsansatte mellem 2009 og 2016.

Danmarks Statistik bemærker derudover, at udviklingen kan hænge sammen med ”nye organisationsformer og virksomhedernes udnyttelse af global arbejdsdeling, fx ved udflytning til lavtlønslande”.

Den modsatte effekt ses imidlertid hos de helt små industrivirksomheder. De har som de eneste i sektoren formået at skabe flere arbejdspladser herhjemme. Godt 7.500 fuldtidsansatte er det blevet til, men jo altså alligevel en nettotilbagegang på omkring 2.000 jobs på området.

Vækst indenfor service-, specialist- samt kommunikationsjobs

Næsten lige så mange jobs som er forsvundet i industrien, er der skabt indenfor ”Videnservice, information og kommunikation” – alene i de mindste virksomheder. Næsten 14.000 jobs er det imponerende antal, som understreger at det aldrig er for sent at videreuddanne og specialisere sig. Også selvom der også her er røget næsten 6.000 fuldtidsstillinger i de største virksomheder.

Indenfor service- og oplevelsesøkonomien er det også de allermindste virksomheder som fører an med omkring 10.000 nye jobs.

Du kan læse hele analysen fra Danmarks Statistik her. Den er afgjort et studie værd.

Hvorfor søge uopfordret i de små virksomheder?

Man skal selvfølgelig søge jobs, der hvor de er. Og eftersom vi nu har fået afgjort at det, på tværs af alle brancher, er i de mindste virksomheder der skabes flest jobs, er det ikke nogen farbar vej at fravælge dem.

Små virksomheder har generelt ikke de samme fasttømrede HR-procedurer for ansættelser, som store virksomheder typisk har. Du kan eksempelvis ikke altid regne med at ledige jobs er slået bredt op, eller at informationerne på deres hjemmeside altid er fuldt opdaterede.  

Til gengæld er der sjældent særlig langt fra forslag til beslutning. Ganske ofte vil din uopfordrede ansøgning lande på ejerens bord, og hvis du formår at kringle den rigtigt (og har heldet med dig), kan der faktisk være ganske kort fra ansøgning til fuldtidsansættelse.

Men det kræver arbejde og grundig research fra din side, for du er nødt til at sætte dig ind i alt hvad du kan, om den virksomhed du søger uopfordret hos. Om de personer som tegner den og om de produkter eller services som virksomheden producerer.

I din uopfordrede ansøgning skal du synliggøre hvad du kan, og hvor du kan gøre en forskel for netop denne virksomhed.

5 researchtips til din uopfordrede ansøgning:

Lav en bruttoliste over mulige virksomheder

Start med at udvælge de virksomheder, du vil sende uopfordrede ansøgninger til. En anden ny undersøgelse fra Danmarks Statistik viser (måske ikke helt overraskende) at der skabes flest jobs i og omkring de store byer, men der er ingen grund til ikke at søge uopfordret i interessante virksomheder – uanset hvor i landet de er placeret.

På biblioteket vil du ofte kunne få adgang til erhvervsdatabaser som eksempelvis NN markedsdata, hvor du kan søge efter virksomheder efter et hav af kriterier. Her vil du typisk også kunne hente kontaktdata ud, så du får et navn, du kan stile din ansøgning til.

Indsaml data

Lav et tekstdokument eller regneark, hvor du indtaster de relevante informationer, som du skal bruge for at beslutte dig for, om en given virksomhed er noget for dig.

Eksempelvis…

  • Virksomhedens navn, adresse, adresse på hjemmeside, telefonnummer, CVR og andre relevante stamdata.
  • Kontaktperson(er), titler og kontaktdata på disse.
  • Din egen korte beskrivelse af kerneprodukter eller -ydelser.

Herunder kan du downloade en simpel skabelon i Excel-format til at plotte din bruttoliste over emner ind i.

Tjek CVR-registret

Indhent eventuelt nøgletal fra CVR-registret.

Nøgletal kan snyde, og især i små virksomheder kan det være næsten umuligt at vurdere soliditeten, men tjek alligevel om en virksomhed eksempelvis er under konkurs. Der kan også være en mistænkelig historik med mange konkurser blandt ejerne. Er der det, må du overveje, om det er værd at bruge tid på virksomheden.

Indsnævr feltet

Når du har data nok på din bruttoliste, er det tid at indsnævre feltet af virksomheder, du vil sende uopfordrede ansøgninger til.

Det er en god ide at starte et nyt dokument hvor du – udover de data du allerede har – tilføjer din egen historik:

  • ansøgning sendt denne dato
  • opfølgningsdato
  • eventuel svardato
  • og så videre

Ud fra din bruttoliste kan du nu indsnævre dit felt.

Find informationer på Google, Bing, Trustpilot mv.

Nu til den virkelig tidskrævende del: Søg på virksomhedens navn(e) og produkter på Google og Bing. Det er lidt et lotteri, om man finder noget brugbart, men det hjælper at være rigtig god til at søge i Google. Her får du 9 simple tips til bedre googlesøgning.

Så er der de specialiserede databaser rundt omkring. Det kan være svært at give generelle råd (men heldigvis kender du jo givetvis din egen branche godt), men der gemmer sig næsten altid brugbare informationer i:

  • Anmeldelser på Google, facebook, Trustpilot, Yelp m.fl.
  • Kontrolrapporter, hvis der er tale om en fødevarevirksomhed (men glem nu ikke kantinen, hvis der er sådan en).
  • De offentlige filarkiv over bygge-, miljø- og ejendomssager. Der er flere udbydere, alt afhængig af hvilken kommune det drejer sig om, men weblager.dk, filarkiv.dk samt dingeo.dk bør kunne dække de fleste behov.
  • Jobindex har et arkiv over virksomheder som tidligere har haft jobs slået op. Måske figurerer din virksomhed her?

Pointen er at grundig research hjælper dig med at lære en virksomhed, deres kultur og deres produkter at kende og sætter dig i stand til at skrive en god uopfordret ansøgning. Endelig er grundig research jo også med til at afgøre, om du har lyst til at arbejde der.

En serviceoplysning: Pas på med LinkedIN

Når du googler personerne bag en given virksomhed vil du typisk støde på deres profil på LinkedIN. Hvis du besøger en LinkedIN profil, vil personen som ejer den, kunne se at du har været forbi.

Tips til din uopfordrede ansøgning

Det kan være svært, at skrive en god uopfordret ansøgning. Men det er besværet værd, så længe man sørger for at gøre det ordentligt, vel at mærke.

Det kræver nemlig en hel del arbejde at søge uopfordret. Til gengæld bliver det lettere og mindre arbejdskrævende, når du har gjort det nogle gange.

Her finder du 3 tips til din uopfordrede ansøgning og her er 6 gode råd om hvordan du indleder din ansøgning.

Endelig er det værd at tænke over, om det kunne give mening at prøve at få CV’et til kun at fylde en enkelt side? Det er selvfølgelig for at din potentielt kommende arbejdsgiver lynhurtigt kan skabe sig et overblik over hvem du er, uden at skulle bladre et kæmpemæssigt CV på 10-12 sider igennem.

Her finder du 5 tips til et CV på en enkelt side.

Så er der bare tilbage at ønske god jobjagt :-)

Kristian Høgh Stephansen

Kristian Høgh Stephansen
11. juni 2018

Tilmeld dig Ugebrev for ledige

CV skabeloner, tips og tricks til din jobsøgning, ledige jobs. nyt arbejdsmarked. Du får det hele og lidt til hver tirsdag i Ugebrev for ledige.

Læs mere på Ugebrevforledige.dk eller tilmeld dig herunder.