Kommaregler: Gratis kursus

Edutasia og Dansk Sprognævn har udviklet et gratis kommakursus til alle som gerne vil blive bedre til at sætte komma efter de danske kommaregler.

At søge jobs er på lange stræk en skriftlig disciplin. Vist kan du vælge at lave præsentationsvideoer og andet interaktivt indhold. Men når alt kommer til alt, slipper du ikke for at formulere dig på skrift.

Kommaet er en del af dit sproglige visitkort. Og dit budskab kommer simpelthen bedre igennem hvis du holder dig til reglerne”. Sådan lyder det fra Sabine Kirchmeier, direktør for Dansk Sprognævn.

image

Kommareglerne:

  • Sæt komma ved opremsninger
  • Sæt komma ved selvstændige sætningsdele
  • Sæt komma mellem helsætninger
  • Sæt komma for at tydeliggøre sætningens betydning
  • Sæt komma når en ledsætning slutter
  • Vælg om du vil sætte startkomma - og vær konsekvent

Sabine Kirchmeier, direktør for Dansk Sprognævn, fortæller om reglerne for dansk komma, og om hvorfor det overhovedet er vigtigt at kunne sætte komma.

Kristian Høgh Stephansen

Kristian Høgh Stephansen
4. februar 2017