Etisk hacking med Kali Linux og open source-værktøjer
Godkendt kursus for ledige i IT-sikkerhed
Lær at finde sikkerhedshuller, undersøge mistænkelig netværkstrafik og teste, hvordan it-systemer kan beskyttes bedre. Inklusiv to internationalt anerkendte certificeringer fra Google og IBM.
- Kursus for ledige - uden egenbetaling
- Google Cybersecurity Professional certificering
- IBM Ethical Hacking with Open Source Tools Professional certificering
- Praktiske øvelser og projekter med blandt andet Kali Linux, Metasploit, Wireshark og OpenVAS
- Godkendt på de regionale positivlister (Jobcenter)
- Adgang til jobsøgningskurser - også efter forløbet
- Opstartsgaranti
- Pris til jobcentret: DKK 22.000 ekskl. moms
Ingen egenbetaling
- Nyledige.dk
- Kurser
- Systemadministration, IT sikkerhed og certificeringer
- Etisk hacking med Kali Linux og open source-værktøjer
Hvordan finder man et sikkerhedshul, før andre udnytter det? Etisk hacking handler om at undersøge systemer og netværk med ejerens tilladelse. Du tester hvor sikkerheden svigter, dokumenterer dine fund og foreslår, hvordan problemerne kan løses.

På kurset begynder du med Googles grundforløb i cybersikkerhed. Her lærer du om netværk, sikkerhedsrisici og håndtering af angreb og får praktisk erfaring med Linux, SQL og Python.
Derefter går du videre til IBMs specialisering i etisk hacking med Kali Linux og open source-værktøjer.
Øvelserne foregår i kontrollerede testmiljøer. Du lærer både at gennemføre sikkerhedstest og at undersøge sporene efter et angreb. Og at forklare resultaterne, så andre kan bruge dem til at forbedre sikkerheden.
Opstartsgaranti

Kurset udbydes med opstartsgaranti.
Dermed kan du være sikker på, at kurset afholdes med start og slut på de oplyste datoer.
Planlagte kursusforløb
Online
19. oktober 2026
HACKER-11734-191026-E-EN
- Starter 19. oktober 2026
- Slutter 27. november 2026
- NB: Kurset er på engelsk / This course is in English
E-learning
Dette kursus afvikles som ren e-learning uden tilstedeværelsesundervisning. Der er tilknyttet en online mentor gennem hele forløbet
Online
2. november 2026
HACKER-11735-021126-E-EN
- Starter 2. november 2026
- Slutter 11. december 2026
- NB: Kurset er på engelsk / This course is in English
E-learning
Dette kursus afvikles som ren e-learning uden tilstedeværelsesundervisning. Der er tilknyttet en online mentor gennem hele forløbet
Online
16. november 2026
HACKER-11736-161126-E-EN
- Starter 16. november 2026
- Slutter 25. december 2026
- NB: Kurset er på engelsk / This course is in English
E-learning
Dette kursus afvikles som ren e-learning uden tilstedeværelsesundervisning. Der er tilknyttet en online mentor gennem hele forløbet
Online
30. november 2026
HACKER-11737-301126-E-EN
- Starter 30. november 2026
- Slutter 8. januar 2027
- NB: Kurset er på engelsk / This course is in English
E-learning
Dette kursus afvikles som ren e-learning uden tilstedeværelsesundervisning. Der er tilknyttet en online mentor gennem hele forløbet
Skal vi ringe dig op?
Ja, tak - jeg vil gerne vide mere om, hvordan jeg kommer på Etisk hacking med Kali Linux og open source-værktøjer
Er du jobkonsulent?
Du kan tilmelde en borger til et kursusforløb, hvis du på forhånd har aftalt det med vedkommende og har fået tilladelse til at overføre borgerens personoplysninger til Nyledige.
Hvem er kurset for?
Kurset henvender sig til dig, som er ledig og vil arbejde mere teknisk med it-sikkerhed.
Du har måske erfaring med it-support, drift eller netværk og vil gerne udvide dine kompetencer. Eller at du vil opbygge et fagligt grundlag for at søge ind på området.
Du behøver ikke at have erfaring med etisk hacking på forhånd. Vi begynder med det grundlæggende, fortsætter til centrale it- og sikkerhedsbegreber.
Derfor gennemfører du grundforløbet, før du går videre til specialiseringen.
Du skal have lyst til at arbejde med tekniske problemstillinger og være indstillet på at bruge tid på øvelser, opsætning og fejlfinding. Undervisningsmaterialet er på engelsk, så du skal kunne følge tekniske forklaringer og opgavevejledninger på engelsk.

Principielt kan du starte på forløbet uden særlige forudsætninger. Men det er en kæmpe fordel, hvis du allerede kender til IT sikkerhed og måske har arbejdet i Linux før.
Er du i tvivl om, hvorvidt kurset er det rigtige for dig, opfordrer vi dig til at give os et ring på 7022 7226 eller sende os en mail på info@nyledige.dk - så kan vi hjælpe dig i den rigtige retning.
Kursusplan
Forløbet består af to hoveddele. Først opbygger du din viden om cybersikkerhed. Derefter bruger du den i praktiske sikkerhedstest og analyser.
Google Cybersecurity Professional certificering

Google Cybersecurity Professional certificering introducerer dig til arbejdet med cybersikkerhed.
Du lærer at skelne mellem trusler, risici og sårbarheder og undersøger, hvordan virksomheder beskytter deres systemer og data. Du arbejder med sikkerhedskontroller, risikovurdering og en grundlæggende sikkerhedsgennemgang.
Du lærer også, hvordan netværk er opbygget, hvordan data bevæger sig mellem computere, og hvordan blandt andet firewalls og sikker konfiguration kan mindske risikoen for angreb.
Med Linux lærer du at bruge kommandolinjen til at håndtere filer, brugere og adgangsrettigheder. Du bruger SQL til at hente og filtrere oplysninger fra databaser, så du kan undersøge data med relevans for en sikkerhedsopgave.
Herefter arbejder du med beskyttelse af data, adgangskontrol og almindelige angrebsformer som phishing, malware og angreb mod webapplikationer. Du lærer at analysere netværkstrafik og logfiler og bliver introduceret til systemer, som samler sikkerhedshændelser og opdager tegn på indbrud. Du følger en sikkerhedshændelse fra opdagelse til håndtering og dokumentation.
Python indgår som et praktisk redskab til at automatisere gentagne opgaver. Du lærer grundlæggende programmering og skriver mindre programmer, som kan læse filer, bearbejde tekst og udtrække relevante oplysninger. Du øver dig også i at finde og rette fejl i koden.
Den sidste del handler om at kommunikere sikkerhedshændelser, vurdere, hvornår andre skal inddrages, og forberede dig på at søge job inden for cybersikkerhed.
Du får desuden en introduktion til at bruge AI til blandt andet kodegennemgang og forståelse af sårbarheder.
Som supplement har du adgang til et valgfrit kursus om AI i jobsøgningen, hvor du arbejder med dit CV, din jobsøgningsplan og forberedelse til jobsamtaler.
Hvor i landet er kurset godkendt?
Regionale positivlister
IT-Sikkerhed – CyberSecurity er godkendt på de regionale positivlister for:

- Hovedstaden
- Syddanmark
- Midtjylland
- Nordjylland
Bor du i på Sjælland kan kurset også godkendes via de regionale lister, da disse er tilstødende til regioner, hvor kurset er godkendt.
Jobmuligheder
Der er typisk mellem 200 og 500 ledige jobs, for dig som vil arbejde professionelt med IT sikkerhed.
IBM Ethical Hacking with Open Source Tools Professional certificering

Med IBM Ethical Hacking with Open Source Tools Professional certificeringen går du fra det brede sikkerhedsarbejde til praktisk white hat hacking.
Du arbejder med seks emner:
Etik og rammerne for sikkerhedstest
Du lærer om den etiske hackers rolle, tilladelser og afgrænsning af en sikkerhedstest. Du bliver introduceret til juridiske og etiske hensyn og øver dig i at dokumentere og indberette sårbarheder ansvarligt.
Kali Linux og dit testmiljø
Du lærer at installere og konfigurere Kali Linux i et virtuelt miljø. Herfra arbejder du med værktøjer til at indsamle oplysninger, undersøge netværk og finde sårbarheder. Du lærer også om sikring af selve testmiljøet og om at automatisere opgaver med kommandolinjen og scripts.
Penetrationstest med Metasploit
En penetrationstest undersøger, om et sikkerhedshul faktisk kan udnyttes. Med Metasploit afprøver du angreb i kontrollerede øvelser og undersøger deres konsekvenser. Du lærer at dokumentere testen og beskrive, hvilke ændringer der kan mindske risikoen.
Netværksanalyse med Wireshark
Du opsamler og filtrerer netværkstrafik og undersøger de datapakker, som sendes mellem systemer. Du leder efter usædvanlige mønstre og tegn på angreb og lærer at samle dine observationer i en rapport, som kan bruges i en sikkerhedsundersøgelse.
Sårbarhedsscanning og hændelseshåndtering med OpenVAS
Du lærer at konfigurere OpenVAS, gennemføre scanninger og fortolke resultaterne. Du vurderer sårbarhedernes alvor, prioriterer problemerne og foreslår, hvordan de kan afhjælpes. Derudover arbejder du med loganalyse, tegn på kompromittering og planer for håndtering af sikkerhedshændelser.
Angrebssimulering, forsvar og AI
I det afsluttende projekt arbejder du med både angrebs- og forsvarssiden i et testmiljø. Først undersøger og afprøver du sårbarheder. Derefter analyserer du sporene, vurderer skaden og beskriver relevante modforanstaltninger.
Du undersøger også anvendelser og risici ved generativ AI i cybersikkerhed, blandt andet i forbindelse med analyse af logfiler og netværkstrafik.
To professionelle certificeringer til CV'et
Forløbet giver dig mulighed for både at få Google Cybersecurity Professional og IBM Ethical Hacking with Open Source Tools Professional - certificeringer på CV'et.
Begge er kendte og attraktive certificeringer, som du kan tilføje til dit CV og din LinkedIn-profil.
Undervejs udarbejder du også analyser, dokumentation og projekter, som kan indgå i din portfolio.
Dermed har du konkrete eksempler at tale ud fra, når du skal forklare en arbejdsgiver, hvad du har lært.
Gå videre med AI og etisk hacking

Som white hat-hacker kan du - i lighed med dine modstandere - bruge AI-agenter til at undersøge mulige sårbarheder og prioritere, hvilke fund du bør se nærmere på. En agent kan forbinde flere trin i en sikkerhedsundersøgelse og følge et fund op med yderligere analyse. Det åbner for at automatisere noget af det gentagne arbejde og bruge mere tid på de problemer, som kræver din faglige vurdering.
Men en AI-agent skal også holdes i snor. Du skal afgrænse dens adgang, kontrollere resultaterne og sørge for, at den kun arbejder med de systemer og opgaver, som indgår i den aftalte sikkerhedstest. Derfor er forståelsen af netværk, sårbarheder og sikkerhedsmetoder stadig nødvendig.
Du har adgang til specialiseringsmaterialet i et helt år og kan fortsætte din faglige fordybelse efter de seks kursusuger. Her er AI-agenter et oplagt område at undersøge nærmere som en selvvalgt overbygning. Eksempelvis ved at afprøve, hvordan AI kan hjælpe med en afgrænset opgave fra kursets testmiljøer, og vurdere, hvad du trygt kan overlade til agenten. Og hvad du stadig bør gøre selv.

Sådan foregår kurset
Kurset afvikles som e-læring over seks uger. Du arbejder selvstændigt med videoer, læsestof, praktiske øvelser og test, men har også altid mulighed for at kontakte os, hvis der opstår problemer undervejs.
Du har adgang til kursusmaterialet i sammenlagt 12 måneder, inklusive de seks kursusuger.
Efter forløbet kan du derfor vende tilbage til materialet, gentage øvelser og arbejde videre med de områder, du vil fordybe dig i.
Til de praktiske øvelser skal du bruge en computer, som kan køre virtuelle maskiner og de nødvendige sikkerhedsværktøjer. Du skal kunne installere programmer og have en stabil internetforbindelse. En tablet er ikke tilstrækkelig.
Det er en stor fordel, hvis du kan dedikere en PC til kun at køre Kali Linux i perioden.





