På dette akademimodul lærer du om projekter. Du lærer om forskellige projektmetoder og teorier – og vi går i dybden med de forskellige faser i projektet.

Udbydes i samarbejde med UCL

image

Projektledelse på akademiniveau udbydes af UCL i samarbejde med Nyledige.dk. UCL er en statslig uddannelsesinstitution med udbudsret til at levere uddannelser på akademiniveau.

Planlagte kursusforløb

  • Online

    20. januar 2025

    • PL-10555-200125-FU-DA

      • Starter 20. januar 2025
      • Slutter 7. marts 2025
      • Dette kursus er på dansk

      Vinterferie i uge 7

    • E-learning

      Dette kursus afvikles som ren e-learning uden tilstedeværelsesundervisning. Der er tilknyttet en online mentor gennem hele forløbet

Skal vi ringe dig op?

Ja, tak - jeg vil gerne vide mere om, hvordan jeg kommer på Projektledelse

Er du jobkonsulent?

Du kan tilmelde en borger til et kursusforløb, hvis du på forhånd har aftalt det med vedkommende og har fået tilladelse til at overføre borgerens personoplysninger til Nyledige.

Jobkonsulent: Reservér plads til en borger på PL

Formularens oplysninger overføres til Nyledige.dk via en sikker, krypteret forbindelse.
Vær meget opmærksom på, at du som databehandler har et ansvar for borgerens personoplysninger.
Du skal sikre dig på forhånd, at du har hjemmel til at tilmelde borgeren.

Når du reserverer en plads til en borger på et kursus, har vi brug for nogle oplysninger om borgeren. Vi skal bruge borgerens fødselsdato, navn og adresse. Vi skal også have borgerens e-mail adresse og et telefonnummer, så vi kan komme i kontakt med vedkommende.

Vi behandler oplysningerne forsvarligt og fortroligt, men både du og borgeren skal være opmærksomme på, at vi i nogle tilfælde har brug for at kunne dele dem med andre. Det kan f.eks. være den samarbejdspartner, som står for afholdelsen af kurset, eller det kan være underviseren på kurset.

Du kan læse mere om Nyledige.dks persondatapolitik her (åbner i en ny fane)

Jobcenter

Kursus

Borger

Om uddannelsesforløbet

I moderne organisationer og virksomheder arbejder man meget ofte projektorienteret. Projekter udgør en del af pulsen i organiseringen af det daglige arbejde, og hvis man ønsker at indtage en rolle her, vil projektledelse og projektstyring ofte være en af tilgangene til det.

Når det kommer til den daglige ledelse af projektet i produktionsfasen er der mange måder at angribe det på som projektleder. I dette kursus tager vi udgangspunkt i de agile ledelsesprincipper.

Du vil eksempelvis blive præsenteteret for konkrete værktøjer fra Scrum-metoden. Værktøjer som du vil kunne drage nytte af i mange forskellige typer af opgaver fremover i dit arbejdsliv.

På akademimodulet lærer du...

  • om praksis og centralt anvendte teorier og metoder indenfor projektstyring og projektledelse
  • om hvordan du enklest tilegner dig en forståelse for den enkelte organisationens situation og omgivelser
  • om betydningen af organisatorisk forståelse i rollen som leder af projekter
  • om hvordan du kombinerer og anvender teorier og metoder inden for projektstyringsområdet
  • om hvordan du konkret skaber overblik over forskellige projekttyper
  • om at kunne vurdere praksisnære problemstillinger og justere arbejdsgange og arbejdsprocesser i relation til projektformål og delmål
  • om at kunne formidle praksisnære problemstillinger og løsningsmuligheder til projektets interessenter
  • om at kunne indsamle empiri og relatere denne til egen organisation og egne ledelsesmæssige forhold, udfordringer og tiltag på relevant måde
  • om at kunne indgå naturligt i udviklingsorienterede og/eller tværfaglige arbejdsprocesser inden for projektledelsesområdet
  • om at kunne udvikle egen ledelsespraksis inden for projektledelse, som udgangspunkt for at identificere egne læringsbehov

Sådan kommer du på kursus

Det er enkelt at tilmelde dig uddannelsesforløbet - vi hjælper dig med det hele. Find først den ønskede startdato herunder og reservér en plads ved at klikke på den grønne knap.

Du vil blive bedt om at angive Jobcenter samt dit navn, adresse, fødselsdato og kontaktinformation. 

Vi reserverer efterfølgende pladsen på holdet med det samme, og kontakter dig hurtigst muligt for det videre forløb.

Søger du om kurset gennem din A-kasse (jobrettet uddannelse) skal du også sende os en udfyldt og underskrevet AR237-blanket (find den her) samt dokumentation for adgangsgivende uddannelse og erhvervserfaring.

Krav til dokumentation er eksamensbevis for højest fuldførte uddannelse, samt et CV, der dokumenterer minimum 2 års relevant erhvervserfaring.

Opfylder du ikke adgangskravene til akademiuddannelsen, skal der laves en realkompetencevurdering. Kontakt os for mere information.

Har du spørgsmål er du altid velkommen til at kontakte os på info@nyledige.dk eller telefon 7022 7226.

I har altid været så søde og rare, når man ringede til jer med det ene eller andet problem.
Henriette, kursist hos Nyledige.dk

Uddannelsesplan

  • Indledning, projekttyper og projektorganisation

    I første modul handler det om at få de helt grundlæggende begreber på plads. Forståelse for hvad et projekt er, hvilke typer af projekter der findes, og hvordan et projekt klassisk er organiseret. Det handler om at forstå de interne og eksterne roller som omgiver projektet og kunne gå til det på bedst mulige måde fra starten.

  • Initiativfase / opstart

    Et projekt starter med en ide og et ønske om en forandring. Som projektleder er det kritisk, at du forstår hvad målet med projektet er og hvilke kommisorium du har at arbejde indenfor.

  • Projektplan

    Når målet er fastlagt og de overordnede rammer er på plads er det op til projektlederen at få sat det i system og skabt det som kaldes ”Projektinitieringsdokumentet”. Det er det vi arbejder med i fjerde modul, hvor vi ser på tidsplaner, gantt-diagrammer, budgetter og risikoanalyser.

  • Gennemførsel af projekt – Agile metoder (Scrum)

    I sidste ende handler projektet om at få skabt den forandring som var grunden til initiativet. Om at få udført projektet. Vi ser på metoder du kan stå for den daglige ledelse i projektet, og hvordan du kan bruge Agile metoder (eksemplificeret med Scrum) til at lave en mere fleksibel og smidig tilgang til det daglige arbejde.

  • Projektkommunikation og afslutning af projekt

    Dit vigtigste ledelsesværktøj er kommunikationen, og det at kommunikere effektivt i et projekt er uhyre betydningsfuldt. Du har at gøre med mange forskellige interessenter med hver deres mål og behov for kommunikation. I femte modul lærer du at lave en kommunikationsplan – og så ser vi på, hvordan du afslutter dit projekt.

  • Opgave og eksamen

    Undervejs i forløbet har deltagerne udarbejdet en skriftlig opgave, der tager udgangspunkt i egen praksis. Dette er udgangspunktet for at gå til eksamen, hvor opgaven skal fremlægges med brug af de teorier som er blevet gennemgået på kurset.

Adgangskrav

For at blive optaget på akademimodulet, skal du først og fremmest have mindst to års erhvervserfaring.

Dernæst skal du have gennemført en af nedenstående uddannelser:

  • Relevant erhvervsuddannelse (EUD)
  • Grunduddannelse for voksne (GVU)
  • Gymnasial uddannelse (STX, HTX, HHX)
  • Anden relevant uddannelse på mindst samme eller højere niveau end ovenstående

Opfylder du ikke kravene?
Du kan også blive optaget på dine realkompetencer, hvis de anerkendes som svarende til adgangsbetingelserne. Det afklares ved en individuel vurdering – kontakt os for mere information.

Eksamen

Kurset afsluttes med en mundtlig eksamen med udgangspunkt i et kort projekt, hvor du gennemgår en praksiscase og demonstrerer dit kendskab til projektledelse og projektstyring.

Tak for god undervisning! Jeg er netop kommet hjem fra Grønland, hvor jeg blandt andet skulle implementere et nyt IT- system. Intet gik som planlagt, blandt andet på grund af en nærmest ikke eksisterende IT-afdeling, sproglige og kulturelle barrierer samt 4 timers tidsforskel med de personer i Danmark, som jeg skulle koordinere med. Jeg tror, jeg havde smidt håndklædet i ringen, hvis jeg ikke havde min nye viden i baghovedet. Især accepten af, at tingene ændrer sig konstant, og dét her med at vide, hvornår det er nødvendigt at gå et ledelsesniveau op, for at få sat skred i tingene gjorde, at det helt umulige projekt kom i mål (og endda til tiden:-)).
Lisa, kursist på akademimodulet i Projektledelse

Hvor i landet er kurset godkendt?

image

National positivliste

Projektledelse er godkendt som jobrettet uddannelse, og fremgår af den nationale positivliste.

Er du berettiget til jobrettet uddannelse, er det din A-kasse som skal godkende din deltagelse. Læs mere om jobrettet uddannelse her.

Regionale positivlister

Akademimodulet Kommunikation i Praksis (37477) fremgår desuden af de regionale positivlister for:

image

  • Fyn
  • Sydjylland
  • Østjylland
  • Vestjylland
  • Sjælland

Bor du i Nordjylland eller i Hovedstadsområdet kan kurset også godkendes via de regionale lister, da disse er tilstødende til regioner, hvor kurset er godkendt.

  • jobsoegning-kurser_01.png
  • jobsoegning-kurser_02.png
  • jobsoegning-kurser_03.png
  • jobsoegning-kurser_04.png
I har været utrolig nemme at komme i kontakt med, og I har også været hurtige til at vende tilbage ved eventuelle spørgsmål over mail.
Stephanie, kursist hos Nyledige.dk

Agile metoder vs. traditionelle metoder indenfor projektledelse

Igennem forløbet lærer du både om traditionelt projektarbejde og agile metoder. Førstnævnte kalder man typisk ”vandfaldsmetoder” eller "sekventielle projektledelsesmetoder”.

Sammenfattende kan man sige, at vandfaldsmetoder ofte er gode valg til projekter med klare, stabile krav, mens agile metoder er mere velegnede til projekter, hvor kravene kan ændre sig, eller hvor hurtig feedback og tilpasning er afgørende.

Men de repræsenterer to meget forskellige tilgange til projektledelse. Begge metoder har deres styrker og svagheder, og deres egnethed afhænger ofte af projektets karakter og omgivelser.

Agile metoder:

Agile metoder, som eksempelvis Scrum, er iterative og inkrementelle (altså "gradvist voksende").

De er udviklet til at håndtere ændringer og usikkerheder mere effektivt.

Kendetegn ved agile metoder:

  • Iterative processer: Projekter opdeles i mindre dele kaldet "sprints" eller "iterationer", hvor hvert sprint producerer en fungerende del af produktet.
  • Fleksibilitet: Agile metoder tillader ændringer og justeringer i projektets retning undervejs baseret på feedback og læring.
  • Fokus på samarbejde: Agile metoder fremmer tæt samarbejde mellem teammedlemmer og med kunden gennem hyppige korte møder.
  • Løbende feedback: Produktet evalueres regelmæssigt, og feedback fra interessenter kan hurtigt implementeres.
image

Fordele ved agile metoder:

  • Større fleksibilitet til at reagere på ændrede krav eller nye markedsforhold.
  • Tidlig og løbende feedback sikrer, at produktet møder kundens forventninger.
  • Bedre håndtering af kompleksitet og usikkerhed i projekter.

Ulemper:

  • Kan være vanskelig at administrere i store organisationer med strenge procedurer.
  • Kræver mere aktiv deltagelse fra interessenter og kunder.
  • Manglende fokus på dokumentation kan være et problem i visse regulerede brancher.

Vandfaldsmetoder (traditionelle metoder):

Vandfaldsmodeller indenfor projektledelse og projetarbejde er lineære og sekventielle metoder. Her opdeles projektet i forskellige faser, som typisk følger en fast rækkefølge.

Kendetegn ved vandfaldsmetoderne:

  • Sekventiel proces: Hver fase skal være afsluttet, før den næste kan begynde.
  • Fokus på dokumentation: Der er ofte omfattende dokumentation, da hver fase er defineret på forhånd.
  • Tidsplan og budget fastlægges tidligt: Der udarbejdes en detaljeret plan tidligt i projektet, og tidsplanen og budgettet baseres på denne.
  • Minimal fleksibilitet: Da projektets retning fastlægges i starten, er det sværere at ændre kravene undervejs.
image

Fordele ved vandfaldsmetoderne:

  • Velegnet til projekter med klare, fastlagte krav.
  • Let at forstå og håndtere, især når projektet er relativt simpelt.
  • Passer godt til miljøer med høje krav til dokumentation og overholdelse af regler.

Ulemper:

  • Dårlig tilpasningsevne over for ændringer.
  • Svært at reagere hurtigt på feedback fra kunder eller markedet.
  • Risiko for, at problemer først opdages sent i processen.

Reservér en plads på KURSUS

Når du reserverer en plads på et kursus, har vi brug for at indsamle nogle oplysninger om dig. Vi skal bruge din fødselsdato, dit navn og din adresse. Vi skal også have din e-mail adresse og et telefonnummer, så vi kan komme i kontakt med dig.

Afhængigt af din situation skal vi også bruge oplysninger om dit Jobcenter (hvis du er ledig) eller din arbejdsplads (hvis du er i job).

Vi behandler dine oplysninger forsvarligt og fortroligt, men gør opmærksom på, at vi har i nogle tilfælde har brug for at kunne dele dem med andre. Det kan være en jobkonsulent, som skal bevilge kurset; det kan være den samarbejdspartner, som står for afholdelsen af kurset; eller det kan være underviseren på kurset.

Du kan læse mere om Nylediges persondatapolitik her (åbner i en ny fane)

Hvilken beskrivelse passer på dig?

    • Når du selv betaler for kurset, skal du ikke udfylde mere på denne side.
      Du kan fortsætte til næste side.

Udfyld og indsend formularen med dine personlige oplysninger - så reserverer vi en plads til dig