Lær at benytte ERP-systemet SAP på en effektiv og professionel måde. Hvad enten du ønsker at få kendskab til anvendelse indenfor økonomi, regnskab, salg, indkøb eller lager, er dette forløb for dig.

SAP benyttes af mange danske virksomheder til styring af deres daglige ressourceflow. Med dette kursusforløb bliver du en attraktiv medarbejder for firmaet.

Jeg vil i høj grad anbefale kurset til andre, og har også allerede gjort det.
Alyssa, kursist på SAP ERP introkursus

Det samlede forløb er på op til 30 dage (6 uger). Det er sammensat af instruktørledet fjernundervisning og e-learning. Alt kursusmateriale er på dansk.

Kursusforløbet er sammensat af kursusmål fra arbejdsmarkedsuddannelserne. Du modtager kompetencegivende bevis for at gennemførte kursusmål. Ved kursets afslutning tilbydes en test. Ved bestået test modtager du et supplerende uddannelsesbevis for dit SAP-kendskab.

Dette udstedes af Edutasia i samarbejde med SAP Danmark.

Lisbeth er en fantastisk inspirerende kilde, med sin professionalisme, til dette, for mig, megatunge stof. Jeg må sige at det nok mest er hendes skyld at jeg scorede så højt til prøven. Noget andet er det lektierne, især læsestoffet som virker overvældende. Selve opgaverne i mappen var spændende.
Vurderet til 5 af 5
Bo, kursist på SAP ERP introkursus

Instruktørledet og fjernundervisning

Kurserne i forløbet afvikles som blended learning. Det vil sige, at du som kursist både præsenteres for instruktørledet fjernundervisning og e-learning.

Igennem hele forløbet vil vores erfarne undervisere give dig en grundig introduktion til ERP-systemet SAP.

Du bliver fortrolig med den dansk producerede e-learning, og får rig mulighed for at stille spørgsmål. Under hele kursusforløbet vil din instruktør være til rådighed, og der vil være adgang til en server, hvor du skal lave øvelser og træne dine færdigheder.

Alle kursister får udleveret en dansk SAP-manual på ca. 500 sider.

Alt kursusmateriale er på dansk, men bemærk dog at grænsefladen i SAP - applikationerne er engelske - som de også oftest vil være det ude i virksomhederne.

Under kurset får du løbende support fra din underviser. Du kan også kontakte Nyledige på 70227226 eller info@nyledige.dk, hvis du har tekniske problemer.

Du skal benytte en PC på kursusforløbet

Du skal benytte en PC, når du skal på kursus. Du skal bruge den i undervisningen samt til at løse AMU-prøver med. Du kan benytte din egen PC med eller låne en af os. Skal du låne en PC, skal du huske at kontakte os på forhånd.

AMU-Priser:

AMU-pris: DKK 6.240
Uden for målgruppe: DKK 21.970

Kursusprisen er taksameterbestemt ved jobrettet uddannelse.

Skal din arbejdsgiver betale?

Bemærk venligst, at hvis din arbejdsgiver skal betale for forløbet, skal du bede denne om at gennemføre tilmeldingen via voksenuddannelse.dk.

Kontakt os endelig på telefon 7022 7226, hvis du har spørgsmål.

Virkelig tilfreds. Havde man spørgsmål, svarede underviserne med det samme, og de kunne svare på alt der blev spurgt om. Thumbs up!
Martin G., kursist på SAP ERP introkursus
Godt kursus. Gode medkursister. God kemi.
Vivi, kursist på SAP ERP introkursus
Total engageret og vidende instruktør, der har stort overblik og ser alle på kurset.
Vibeke, kursist på SAP ERP introkursus
  • jobsoegning-kurser_01.png
  • jobsoegning-kurser_02.png
  • jobsoegning-kurser_03.png
  • jobsoegning-kurser_04.png

Planlagte kursusforløb

  • Online

    13. januar 2025

    • ERP-INTRO-10179-130125-FU-DA

      • Starter 13. januar 2025
      • Slutter 21. februar 2025
      • Dette kursus er på dansk
      • Bemærk: ved fjernundervisning skal du bruge webcam. Er din computer ikke udstyret med kamera, skal du kontakte os.
    • Dage med online sessioner

      • 13. januar
      • 14. januar
      • 15. januar
      • 16. januar
      • 17. januar
      • 20. januar
      • 21. januar
      • 22. januar
      • 23. januar
      • 24. januar
      • 27. januar
      • 28. januar
      • 29. januar
      • 30. januar
      • 31. januar
      • 3. februar
      • 4. februar
      • 5. februar
      • 6. februar
      • 7. februar
      • 10. februar
      • 11. februar
      • 12. februar
      • 13. februar
      • 14. februar
      • 17. februar
      • 18. februar
      • 19. februar
      • 20. februar
      • 21. februar
    • Fjernundervisning

      Fjernundervisning er undervisning i form af e-learning og opgaveløsning, som du følger hjemmefra. Gennem hele forløbet er du i dialog med din underviser gennem bl.a. webinarer og debatfora.

Skal vi ringe dig op?

Ja, tak - jeg vil gerne vide mere om, hvordan jeg kommer på ERP Intro - Hovedforløb

Er du jobkonsulent?

Du kan tilmelde en borger til et kursusforløb, hvis du på forhånd har aftalt det med vedkommende og har fået tilladelse til at overføre borgerens personoplysninger til Nyledige.

Jobkonsulent: Reservér plads til en borger på ERP-INTRO

Formularens oplysninger overføres til Nyledige.dk via en sikker, krypteret forbindelse.
Vær meget opmærksom på, at du som databehandler har et ansvar for borgerens personoplysninger.
Du skal sikre dig på forhånd, at du har hjemmel til at tilmelde borgeren.

Når du reserverer en plads til en borger på et kursus, har vi brug for nogle oplysninger om borgeren. Vi skal bruge borgerens fødselsdato, navn og adresse. Vi skal også have borgerens e-mail adresse og et telefonnummer, så vi kan komme i kontakt med vedkommende.

Vi behandler oplysningerne forsvarligt og fortroligt, men både du og borgeren skal være opmærksomme på, at vi i nogle tilfælde har brug for at kunne dele dem med andre. Det kan f.eks. være den samarbejdspartner, som står for afholdelsen af kurset, eller det kan være underviseren på kurset.

Du kan læse mere om Nyledige.dks persondatapolitik her (åbner i en ny fane)

Jobcenter

Kursus

Borger

Kursusplan

Registreringsmetoder ved virksomhedens drift

  • 2 dage

    Deltageren kender teknikken og principper til valg af forskellige registreringsmetoder i forbindelse med virksomhedens drift.

    Deltageren kan klargøre bilagene og anvende posteringsark og kasserapport. Deltageren kan arbejde med bogføring og kontering på kontokort med saldokolonne i forbindelse med registrering af bilag til finansbogholderiet vedrørende køb, salg, fragt, rabatter og renter.

    Målgruppe:
    Administrative medarbejdere med lidt eller uden regnskabsmæssig erfaring, i handels- og servicevirksomheder eller institutioner.

    Kurset henvender sig til medarbejdere, der varetager registrering og bogføring af daglige bilag.

    AMU-pris: DKK 416

Placering af resultat- og balancekonti

  • 2 dage

    Deltageren kan skelne mellem resultat- og balancekonti og anvende en simpel kontoplan til postering af de daglige bilag i en handelsvirksomhed.

    Deltageren har opnået kendskab til forskellige virksomhedstyper og virksomhedsformer, og er bekendt med den tilhørende lovgivning, hvilket giver den nødvendige indsigt i forskellige regnskabers opbygning. Den viden kan medarbejderen anvende i det daglige regnskabsarbejde.

    Målgruppe:
    Administrative medarbejdere med lidt eller uden regnskabsmæssig erfaring, i handels- og servicevirksomheder eller institutioner.

    Kurset henvender sig til medarbejdere, der varetager registrering og bogføring af daglige bilag.

    AMU-pris: DKK 416

Daglig registrering i et økonomistyringsprogram

  • 2 dage

    Deltageren kan foretage virksomhedens daglige registreringer i et økonomistyringsprogram og arbejde med finansdelen af programmet, på baggrund af kendskab til et økonomistyringsprograms indhold og muligheder.

    Deltageren kan foretage daglige registreringer i økonomistyringsprogrammets kassekladde samt udskrive tilhørende journaler og kontokort.
    Deltageren kender og kan søge på hjemmesider, der er relaterede til regnskabslove m.m., og kan således holde sig ajour med de ændringer, der sker på området.

    Målgruppe:
    Administrative medarbejdere med lidt regnskabsmæssig erfaring i handels- og servicevirksomheder eller institutioner.

    Kurset henvender sig til medarbejdere, der varetager registrering og bogføring af daglige bilag.

    AMU-pris: DKK 416

Regnskabsafstemninger ifm. årsafslutningen

  • 2 dage

    Deltageren kan assistere i opgørelse af virksomhedens periode- eller årsresultat ved at foretage nødvendige regnskabsmæssige afstemninger og periodiseringer af konti i bogholderiet, på såvel resultatopgørelse som balancekonti.

    Målgruppe:
    Medarbejdere med regnskabsmæssig erfaring, der har hovedbeskæftigelse i virksomhedens regnskabs-/økonomiafdeling.

    AMU-pris: DKK 416

Debitorstyring

  • 2 dage

    Efter endt kursusforløb kan deltageren varetage den samlede debitorstyring i virksomheden, herunder foretage løbende kreditvurdering, samt vurdering af regnskaber, af nye såvel som eksisterende kunder. Deltageren kan bruge de relevante funktioner i et elektronisk bogføringssystem.

    Deltageren kan efter kurset opstille en debitorpolitik for virksomheden, opstille optimale betalingsbetingelser, sikre overholdelse af de aftalte kreditvilkår, gennemføre en effektiv rykkerprocedure for udestående fordringer og foretage vurdering af debitor tilgodehavender.

    Deltageren har kendskab til muligheder for inddrivelse af tilgodehavender og kan registrere eventuelle tab på debitorer. Deltageren har kendskab til principper for likviditetsstyring i en virksomhed.

    Målgruppe:
     Administrative medarbejdere med regnskabsmæssig erfaring i handels- og servicevirksomheder eller institutioner. Kurset henvender sig til medarbejdere, der er beskæftiget med debitorstyring, herunder oprettelse af debitorer, kreditvurdering, rykkerprocedurer, rentetilskrivning og betalings- og leveringsvilkår.

    AMU-pris: DKK 416

Håndtering af data i virksomhedens it-systemer

  • 2 dage

    Deltageren kan i forbindelse med anvendelse af virksomhedens it-system anvende gængse metoder til håndtering, indsamling, overføring og registrering af data, og kan beskrive virksomhedens overordnede dataflow. Deltageren kan håndtere data efter gældende regler og lovgivning og kender betydningen af at anvende gyldige data samt konsekvenser af at anvende ikke gyldige data.

    Målgruppe:
    Uddannelsesmålet retter sig mod AMU-målgrupen. Dvs. personer med en uddannelsesbaggrund til og med erhvervsuddannelsesniveauet.

    AMU-pris: DKK 416

Kreditorstyring

  • 1 dag

    Efter endt kursus kan deltageren arbejde med styring af kreditorer i et bogholderi.Deltageren kan oprette og vedligeholde kreditorer, sikre optimal kontrol og styring af indgåede leverings- og betalingsaftaler, herunder optimering af betalingsaftaler i forhold til kredittid og kontantrabatter. Deltageren har efterfølgende forståelse for kreditorerne som et vigtigt element i likviditetsstyringen i virksomheden.Deltageren kan udarbejde og anvende forskellige former for statistikker herunder likviditetsoversigter, herunder indblik i de nøgletal, der beskæftiger sig med likviditet. Deltageren kan opstille interne kontroller til sikring af betaling af korrekte leverancer. Deltageren kan håndtere alle former for vare-, omkostnings- og/eller pengekreditorer.

    Målgruppe:
    Administrative medarbejdere med regnskabsmæssig erfaring i handels- og servicevirksomheder eller institutioner. Kurset henvender sig til medarbejdere, der er beskæftiget med kreditorstyring herunder oprettelse af kreditorer, sikring af aftale leverings- og betalingsvilkår overholdes, og styring af interne kontroller og optimering af likviditeten gennem styring af betalinger.

    AMU-pris: DKK 208

Konteringsinstrukser

  • 1 dag

    Deltageren kan anvende og tilrette eksisterende konteringsinstrukser samt oprette nye, uanset om disse anvendes i en funktions- eller artsopdelt kontoplan, uanset virksomhedstype. Disse færdigheder kan bruges i såvel manuelt som et elektronisk bogføringssystem. Deltageren har kendskab til de lovgivningsmæssige krav, der ligger bag konteringsinstrukser.

    Målgruppe:
    Administrative medarbejdere med lidt eller uden regnskabsmæssig erfaring, i handels- og servicevirksomheder eller institutioner.Kurset henvender sig til medarbejdere, der arbejder med registrering og bogføring af hændelser i virksomheden.

    AMU-pris: DKK 208

Administrative opgaver i salgsarbejdet

  • 2 dage

    Deltageren kan tilrettelægge og udføre administrative rutiner i salgsfunktionen, herunder udarbejde standardtilbud, håndtere ordremodtagelse, fakturere samt modtage og afhjælpe den videre administrative behandling af kundereklamationer.

    Målgruppe:
    Uddannelsen er udviklet til ufaglærte og faglærte medarbejdere i større eller mindre virksomheder, der deltager i den administrative arbejdsproces i organisationens salgsopgaver.

    AMU-pris: DKK 416

Integration af data mellem adm. it-systemer

  • 2 dage

    Deltageren kan på en hensigtsmæssig måde genanvende og integrere data mellem administrative it-systemer fx mellem regnskabsprogram og regnearksprogram, mellem regnearksprogram og præsentationsprogram, mellem databaseprogram og regnearksprogram/tekstbehandlingsprogram til specifikke opgavetyper.

    Deltageren kan anvende de bedst egnede værktøjer i forbindelse med genanvendelse og integration, således at arbejdsopgaven løses rationelt og databehandlingsmæssigt korrekt.

    Målgruppe:
    Uddannelsen er udviklet til den administrative medarbejder der arbejder eller skal arbejde med genanvendelse og integration af data mellem flere administrative it-systemer internt i virksomheden og som ønsker at kunne genanvende og integrere it-systemernes data rationelt og databehandlingsmæssigt korrekt.

    AMU-pris: DKK 416

Økonomisk styring af lageret

  • 2 dage

    Deltageren kan sikre en optimal kontrol og styring af indgående leverings- og prisaftaler og optimere ordre- og leveringskvantiteter ud fra økonomiske og bæredygtige hensyn.

    Deltageren kan styre de enkelte regnskabsmæssige elementer i processer fra tilbudsgivning, via ordreafgivning til levering og fakturering til kunden mv. Vedligeholde såvel købs- som salgspriser herunder diverse former for rabatter og leveringsvilkår.

    Deltageren kan opstille interne kontroller til sikring af korrekte leverancer og gennemføre en behovsstyring af lageret for at minimere lagerbeholdninger.

    Målgruppe:

    Administrative medarbejdere med regnskabsmæssig erfaring i handels- og servicevirksomheder eller institutioner.

    Kurset henvender sig til medarbejdere, der er beskæftiget med regnskab, økonomi og administrative opgaver i forbindelse med lagerstyring herunder oprettelse af forskellige typer af varer, sikring af aftalte leverings- og prisvilkår overholdes.

    AMU-pris: DKK 416

Oprette og anvende regneark

  • 1 dag

    Deltageren kan oprette nye og redigere eksisterende regneark samt foretage flytning og kopiering heraf under hensyntagen til regnearkets opbygning.

    Deltageren kan desuden sortere og filtrere data i eksempelvis kundelister, lageroptegnelser, prislister eller varefortegnelser.

    Målgruppe:
    Kurset retter sig mod faglærte og ufaglærte medarbejdere, der skal kunne oprette og anvende et regneark på grundlæggende niveau samt sortere og filtrere data.

    AMU-pris: DKK 208

Anvende regneark til beregninger og præsentation

  • 2 dage

    Deltageren kan oprette enkle formler og formatere et regneark, så det er præsentabelt og overskueligt, samt definere sideopsætning til udskrivning af regneark.

    Målgruppe:
    Kurset retter sig mod faglærte og ufaglærte medarbejdere, der har brug for at kunne foretage simple beregninger og præsentationer/layout i regneark.

    AMU-pris: DKK 416

Projektstyring med IT-værktøj

  • 2 dage

    Deltageren kan planlægge, oprette, vedligeholde og styre projekter med et IT-planlægningsværktøj, eksempelvis ved planlægning af møder og konferencer samt styring af handlingsplaner, der involverer medarbejdere på tværs af afdelinger.

    Deltageren kan indtaste aktiviteter, analysere på aktiviteternes indbyrdes afhængigheder, følge op på projekter samt udforme relevante udskrifter.

    Målgruppe:
    Kurset retter sig mod medarbejdere, der i deres jobfunktion har ansvar for eller medvirker ved udarbejdelse af og opfølgning på virksomhedens projekter.

    AMU-pris: DKK 416

Anvendelse af store datamængder i regneark

  • 1 dag

    Deltageren kan håndtere store datamængder fx ved hjælp af opslag, databasefunktioner og makroer.

    Deltageren kan foretage en hensigtsmæssig tilretning af regnearkets brugerflade således, at regnearket kan anvendes effektivt af andre fx anvendelse af låste celler, makroer og modeller.

    Deltageren kan på baggrund af store regneark, udtrække oplysninger til viderebearbejdning, fx taksberegning, salgsoversigter, lagerstatistikker.

    Målgruppe:
    Uddannelsesmålet retter sig mod medarbejdere med administrative opgaver, som i deres arbejdsfunktion anvender IT regelmæssigt.

    AMU-pris: DKK 208

Bilagsbehandling med efterfølgende kasserapport

  • 2 dage

    Deltageren kan registrere dagligt forekommende bilag til finansbogholderiet, vedrørende køb og salg og omkostninger, og udarbejde en kasserapport, med tilhørende udregninger, postering og kassedifference samt afstemninger.

    Deltageren har kendskab til Momsvejledningen og dens almindelige regler. Deltageren kan beregne og registrere moms samt afslutte det periodiske momsregnskab, herunder foretage digital indberetning og betaling til SKAT.

    Målgruppe:
    Uddannelsen er udviklet til ufaglærte og faglærte medarbejdere i større eller mindre virksomheder, med lidt eller uden regnskabsmæssig erfaring, der arbejder med registrering og bogføring af daglige bilag.

    AMU-pris: DKK 416

Forretningsforståelse og nøgletal i it-systemer

  • 2 dage

    Deltageren kan anvende begreber som værdigrundlag, forretningsforståelse mv. til at vurdere arbejds- og forretningsgange i forhold til virksomhedens strategi og anvendelse af digitalisering.

    Deltageren kan benytte virksomhedens forskellige it-systemer, fx et ERP-system, til at finde og aflæse nøgletal for eksempelvis finansielle forhold (overskud, likviditet, egenkapital), ordrebeholdning, driftsomkostninger eller budgetafvigelser.

    Deltageren kan overføre, genanvende og behandle disse data til opfølgning og analyse og således arbejde på tværs af it-systemer.

    På basis af nøgletal og anvendelse af data på tværs af it-systemer kan deltageren medvirke til at vurdere, om virksomheden anvender sine ressourcer effektivt ud fra ønsket om at optimere forretningsprocesser og -udvikling, herunder evt. digitalisering af arbejdsgange.

    Målgruppe:
    Kurset retter sig mod ufaglærte og faglærte medarbejdere i større eller mindre virksomheder, der skal anvende data fra virksomhedens it-systemer og have større forståelse for sammenhængene mellem virksomhedens nøgletal, ressourceanvendelse og udbredelse af digitalisering.

    AMU-pris: DKK 416

Er du ikke interesseret i alle forløbets kurser?

Vælger du alle fagene varer forløbet 30 dage eller 6 uger. Er du ikke interesseret i alle kurserne i forløbet har du mulighed for at nøjes med at vælge enkelte fag – enten hos os eller en anden godkendt AMU-institution.

Kontakt os for yderligere information.

Sådan kommer du på kursus

Det er enkelt at tilmelde dig kursusforløbet - vi hjælper dig med det hele. Find først den ønskede startdato herunder og reservér en plads ved at klikke på den grønne knap.

Er du ledig, vil du blive bedt om at angive Jobcenter og A-kasse samt dit navn, adresse, fødselsdato og kontaktinformation. 

Vi reserverer efterfølgende pladsen på holdet med det samme, og kontakter dig hurtigst muligt for det videre forløb.

Som ledig, skal du under alle omstændigheder sende os en udfyldt og underskrevet AR237-blanket (find den her) samt dokumentation for din uddannelse. Det er også en god ide at vedhæfte dit CV.

Er du ikke ledig, kan du tilmelde dig hele forløbet eller de enkelte kurser, det består af. Benyt samme tilmeldingsprocedure eller klik på kviknummeret ved den enkelte opstart, for at tilmelde dig via voksenuddannelse.dk.

Har du spørgsmål er du altid velkommen til at kontakte os på info@nyledige.dk eller telefon 7022 7226.

Forløbet kan eventuelt efterfølgende suppleres med eksempel SAP Financial Accounting, som kan afsluttes med en specialiseret SAP-certificering.

Om SAP

SAP ERP (Enterprise Resource Planning) er verdens mest udbredte system til administrativ styring. SAP’s markedsandel vokser for hver måned, og mange af de største virksomheder i Danmark benytter SAP til at styre deres administrative processer.

Kurset giver dig en grundlæggende introduktion til SAPs forretningsprocesser, samt brugerfladen i systemet. På kurset er der fokus på de forskellige moduler i SAP og hvordan de arbejder sammen. Kurset henvender sig specielt til dig, der søger job i større virksomheder eller inden for det offentlige.

Dette kursus kan evt. bevilliges af dit jobcenter. Kontakt Nyledige, hvis vi skal hjælpe dig med en uddannelsesplan til din ansøgning.

Hvor i landet er forløbet godkendt?

National positivliste

ERP Introkursus er godkendt som jobrettet uddannelse, og fremgår af den nationale positivliste.

Er du berettiget til jobrettet uddannelse, er det din A-kasse som skal godkende din deltagelse. Læs mere om jobrettet uddannelse her.

Bemærk venligst:

Kursusprisen er taksameterbestemt ved jobrettet uddannelse.

image

Reservér en plads på KURSUS

Når du reserverer en plads på et kursus, har vi brug for at indsamle nogle oplysninger om dig. Vi skal bruge din fødselsdato, dit navn og din adresse. Vi skal også have din e-mail adresse og et telefonnummer, så vi kan komme i kontakt med dig.

Afhængigt af din situation skal vi også bruge oplysninger om dit Jobcenter (hvis du er ledig) eller din arbejdsplads (hvis du er i job).

Vi behandler dine oplysninger forsvarligt og fortroligt, men gør opmærksom på, at vi har i nogle tilfælde har brug for at kunne dele dem med andre. Det kan være en jobkonsulent, som skal bevilge kurset; det kan være den samarbejdspartner, som står for afholdelsen af kurset; eller det kan være underviseren på kurset.

Du kan læse mere om Nylediges persondatapolitik her (åbner i en ny fane)

Hvilken beskrivelse passer på dig?

    • Når du selv betaler for kurset, skal du ikke udfylde mere på denne side.
      Du kan fortsætte til næste side.

Udfyld og indsend formularen med dine personlige oplysninger - så reserverer vi en plads til dig