Hvad er SAP?

Rigtig mange af os har hørt om SAP. I medierne, i forbindelse med jobsøgning, fra kollegaerne på kontoret eller lageret. Men ved du egentlig hvad de tre bogstaver i SAP står for? Ved du hvilke typer virksomheder, som anvender SAP – og hvad du kan gøre, for at komme til at arbejde med SAP?

Med denne artikel vil vi forsøge at fjerne lidt af mystikken der, noget ufortjent, omgærder SAP. Måske kan det hjælpe dig med at blive klædt bedre på til dit kommende job?

Annonce:

image

Fakta om SAP

SAP er en tysk softwarevirksomhed med hovedkvarter i den tyske by Waldorf.

SAP står på tysk for Systeme, Anwendungen und Produkte. Eller Systems, Applications, and Products in Data Processing på engelsk

SAP udvikler IT-systemer, der anvendes til at strømline, forbedre og systematisere virksomheders interne processer indenfor et væld af områder: Økonomi- og lagerstyring, indkøb og logistik, salg, kundeservice, HR med mere.

Det er det, man kalder ERP – eller Enterprise Ressource Management.

Produktporteføljen udvikles løbende, og der findes i dag løsninger til omkring 25 forskellige brancher. Fælles for alle løsninger er, at de kan tilpasses komplet til den enkelte virksomheds helt specifikke behov og rutiner. Vælger en virksomhed SAP, opnår den en unik IT-løsning med masser af muligheder og, ikke mindst, en ekstremt høj skalerbarhed.

3 interessante fakta om SAP

  • 87% af verdens samlede BNP - 46 trillioner USD - er på en eller anden måde i berøring med et SAP-system.

  • 99 ud af 100 af verdens største virksomheder benytter SAP.

  • Det er dog en myte, at det kun er de meget store virksomheder, som benytter SAP. 80% af SAP’s kunder er små og mellemstore virksomheder.

Kilde: SAP Coorporate Fact Sheet, oktober 2022

Til de mest populære SAP-moduler hører SAP Material Management (MM), Financial Accounting and Controlling (SAP FICO), Lagerstyring (SAP MM-IM) samt HR - modulerne.

I de senere år har SAP især haft fokus på at udvikle mobile applikationer, der giver virksomheder mulighed for at anvende SAP’s systemer i skyen. Og så er HANA-platformen i kraftig vækst. HANA er en lynhurtig databaseløsning baseret på såkaldt in-memory computing.

Målt på omsætning er SAP Europas største softwareproducent – og den fjerde største i verden. Virksomheden har over 50.000 ansatte fordelt på mere end 50 lande.

SAP har betydelig vækst og omsatte i 2016 for astronomiske 22 milliarder euro. Flere end 335.000 virksomheder i omkring 190 lande verden over anvender SAP. Der er derfor temmelig stor sandsynlighed for at støde ind i netop en virksomhed, der anvender SAP, når du søger job.

I Danmark tæller SAP’s største kunder blandt andet SAS, Danfoss, Lego, Forsvaret, Post Danmark og Salling Group. Der er stor forskel på, hvad den enkelte virksomhed anvender SAP til. Det kan være alt lige fra butiksoptimering, drift og logistik på hospitaler, fakturering og salgsregistrering i en privat virksomhed til omfattende personalestyring og HR-løsninger.

Uanset hvad, er én ting sikkert: Der er omtrent lige så mange forskellige moduler og måder at anvende SAP på, som der er virksomheder. Det stiller store krav til brugerne.

Hvordan kommer jeg til at arbejde med SAP?

Der er stor forskel på, om du drømmer om et job som SAP-konsulent eller SAP-udvikler, eller om du skal arbejde i en virksomhed, der anvender SAP.

I det første tilfælde er det en nødvendighed, at du besidder en ekspertviden. Her kommer du ikke udenom SAP’s certificeringsprogrammer, som er meget omfattende.

Skal du derimod arbejde i en virksomhed der anvender SAP, er sagen en lidt anden. Skal du eksempelvis arbejde som konsulent i en HR-afdeling, som Account Manager i salgsafdelingen eller som lagermedarbejder, gør du klogt i at investere lidt tid i mere målrettet slutbrugertræning.

Du kan gennem forskellige online SAP kurser opnå helt specifik viden inden for de SAP-moduler, du skal arbejde med. Det klæder dig bedre på til at varetage dine daglige opgaver. Forskellen på de officielle certificeringer og slutbrugertræningen er ofte, at sidstnævnte er langt nemmere at gå til, mindre omkostningstung og mere hands on. Samtidig er det en rigtig god ide, at benytte standardiseret slutbrugertræning fremfor at nøjes med sidemandsoplæring.

Uanset hvilket job du drømmer om eller allerede sidder i, er det et must at have den rette uddannelse eller træning, hvis du skal arbejde effektivt og professionelt med SAP.

Jeg tog SAP Grundforløbet og gennemførte TERP1 certificeringen hos Nyledige.dk. Jeg havde kun meget lidt erfaring med SAP på forhånd, og selvom SAP jo er lidt kringlet, føler jeg mig virkelig noget mere kvalificeret til de stillinger jeg søger nu, end jeg gjorde før kurset.
Jan U., kursist på SAP ERP introkursus

Vil du vide mere om SAP?

Nyledige.dk er Danmarks første og eneste SAP-partner med mulighed for at tilbyde attraktive uddannelser til ledige via SAP’s nye People to Work-initiativ. Og blot den anden europæiske partner uden for Tyskland!

Det kan være en god idé at starte med vores introkursus i SAP, som giver dig en rigtig god basisviden om hele brugerfladen i SAP. Herefter kan du specialisere dig. Se udvalget af SAP-kurser her.

Dokumentation for gennemførste kurser

Især i en jobsøgningsprocess er det uhyre vigtigt at kunne fremvise dokumentation for gennemførte kurser.

Derfor får du altid et personligt diplom med det officielle SAP-logo, som du kan bruge i jobsøgningsprocessen, når du har gennemført et SAP-kursus gennem Nyledige.dk.

Kristian Høgh Stephansen

Kristian Høgh Stephansen
15. december 2022

Rigtig god og professionel undervisning på højt niveau.
Dorthe, kursist på SAP ERP introkursus
Rita har været en mega god underviser, toppoint fra mig til hende.
Maria, kursist på SAP ERP introkursus
Har været på SAP-kursus før og det er blevet helt utroligt opdateret og nutidigt. Elsker e-learningsdelen.
Jane, kursist på SAP ERP introkursus
Jeg har fået et rigtig godt kendskab til SAP og jeg er meget glad for at have valgt at gennemføre kurset ved fysisk fremmøde.
Mithra, kursist på SAP ERP introkursus

Kommende SAP kurser for ledige:

KursusStartdatoSlutdatoLokation
SAP ABAP Programmering 29-04-2024 (Online)11-06-2024Online
SAP Procurement, indkøbsstyring 29-04-2024 (Online)11-06-2024Online
SAP Sales, SD 29-04-2024 (Online)11-06-2024Online
SAP Management & Administration 29-04-2024 (Online)11-06-2024Online
SAP Financial Accounting 29-04-2024 (Online)11-06-2024Online
SAP Controlling med S/4HANA 29-04-2024 (Online)11-06-2024Online
SAP Business Intelligence 29-04-2024 (Online)11-06-2024Online
SAP Basic Navigation TS410 29-04-2024 (Online)11-06-2024Online
SAP Controlling med S/4HANA 13-05-2024 (Online)24-06-2024Online
SAP Procurement, indkøbsstyring 13-05-2024 (Online)24-06-2024Online
SAP ABAP Programmering 13-05-2024 (Online)24-06-2024Online
SAP Basic Navigation TS410 13-05-2024 (Online)24-06-2024Online
SAP Management & Administration 13-05-2024 (Online)24-06-2024Online
SAP Business Intelligence 13-05-2024 (Online)24-06-2024Online
SAP Financial Accounting 13-05-2024 (Online)24-06-2024Online
SAP Sales, SD 13-05-2024 (Online)24-06-2024Online
SAP introkursus 22-05-2024 (Online)02-07-2024Online
SAP Procurement, indkøbsstyring 27-05-2024 (Online)05-07-2024Online
SAP Management & Administration 27-05-2024 (Online)05-07-2024Online
SAP Financial Accounting 27-05-2024 (Online)05-07-2024Online
SAP Business Intelligence 27-05-2024 (Online)05-07-2024Online
SAP Basic Navigation TS410 27-05-2024 (Online)05-07-2024Online
SAP ABAP Programmering 27-05-2024 (Online)05-07-2024Online
SAP Controlling med S/4HANA 27-05-2024 (Online)05-07-2024Online
SAP Sales, SD 27-05-2024 (Online)05-07-2024Online

Hvad er SAP Business One?

SAP Business One er et ERP-system, som er specielt målrettet til små og mellemstore virksomheder, som ofte har et særligt behov for at kunne skalere forretningsprocesser som eksempelvis økonomi, HR og logistik så de kan tilpasses efter behov og vokse med virksomheden.

SAP Business One er både tilgængelig som en cloudbaseret løsning eller som en løsning, der installeres lokalt på virksomhedens servere.

SAP Business One tilbyder en række værktøjer og funktioner, der kan hjælpe virksomheder med at øge såvel produktivitet som effektivitet:

  • En integreret database, der gør det muligt at få adgang til og dele information på tværs af forskellige afdelinger og funktioner i virksomheden.
  • Værktøjer til økonomistyring, herunder fakturering, bogføring og rapportering.
  • Funktioner til produktionsstyring, herunder materialeplanlægning, produktionsplanlægning, og efterbehandling.
  • Værktøjer til at håndtere kunderelationer, herunder kundeopfølgning, salg og service.

Hvad er SAP Business ByDesign?

I lighed med SAP Business One er SAP Business ByDesign målrettet små og mellemstore virksomheder.  

SAP Business ByDesign kan imidlertid udelukkende afvikles via en cloud-baseret løsning. Det gør det især enkelt for de mindste virksomheder, som dermed ikke behøver at installere og vedligeholde softwaren på deres egne servere.

Hvad er forskellen på SAP Business One og SAP Business ByDesign?

Det kan være lidt svært, at skelne SAP Business One og SAP Business ByDesign fra hinanden. Her er fire områder, hvor de to systemer adskiller sig fra hinanden:

SAP Business ByDesign er 100% cloudbaseret

SAP Business One kan installeres lokalt på virksomhedens servere, mens SAP Business ByDesign udelukkende kan tilgås som en cloud-baseret tjeneste via internettet.

Til gengæld er SAP Business One mere skalerbar, og kan i langt højere grad konfigureres til den enkelte virksomhed.

SAP Business One forudsætter en mere omfattende implementering

En implementering af SAP Business One involverer oftest konfiguration og installation af software på virksomhedens servere. Der skal oprettes lokale brugerkonti og systemet skal nøje tilrettes til at imødekomme virksomhedens behov.

Eftersom SAP Business ByDesign er cloud-baseret, kræves der ikke installation af software og implementeringen er derfor mere overkommelig.

Det er mindre krævende for virksomheden at vedligeholde og opdatere SAP Business ByDesign

En virksomhed eller organisation som benytter SAP Business One skal selv vedligeholde og opdatere softwaren. Det er ikke tilfældet for kunder, der vælger SAP Business ByDesign som vedligeholdes af SAP.

SAP Business One er typisk en dyrere løsning end SAP Business ByDesign

Det siger næsten sig selv, at det forudsætter en større investering i hardware og software samt vedligeholdelse af systemet, at vælge SAP Business One frem for SAP Business ByDesign som i princippet kun koster abonnementsprisen.

Blandt andet derfor er sidstnævnte særligt attraktiv for helt små virksomheder.

Hvad er SAP S/4HANA

Bag det lidt knudrede navn SAP S/4HANA gemmer sig en ERP-løsning fra absolut øverste hylde.

SAP S/4HANA er baseret på SAP's teknologiplatform HANA. HANA står for High-Performance Analytic Appliance - og den anprisning lyver bestemt ikke! Her er der virkelig tale om avanceret, højtydende løsning.

Med SAP S/4HANA kan en virksomhed håndtere uhyre mængder data i realtid via den særlige in-memory computing - teknologi.

Dermed kan der leveres analyser og beregninger af høj kvalitet i realtid. Og lige præcis dét, kan virkelig være med til at øge virksomhedernes produktivitet og effektivitet.

Rita har været en mega god underviser, toppoint fra mig til hende.
Maria, kursist på SAP ERP introkursus
Undervisningen foregik på et godt niveau, hvor alle kunne være med. Gode eksempler fra den virkelige verden, gjorde teorien mere forståelig.
Inger, kursist på SAP ERP introkursus
Alt i alt var det en god oplevelse, og alt var flot og overskueligt sat op, både ved e-læringen og i undervisningsmaterialet.
Lillian, kursist på SAP ERP introkursus
Meget dybdegående og gode forklaringer, som er til at forstå. Kurset kan varmt anbefales til SAP-interesserede.
Massin, kursist på SAP ERP introkursus
Yderst kompetent. Både teoretisk og praktisk. Kommer med fine eksempler fra det 'virkelige liv', så man kan relatere teorien til praksis.
Karin, kursist på SAP ERP introkursus
Jeg har fået hurtigt svar på de spørgsmål jeg har haft, og servicen bærer præg af hjælpsomhed.”
Christine, kursist på SAP ERP introkursus
Tror i virkeligheden, at jeg har fået mere ud af kurset end forventet, jeg blev i hvert fald lidt overrasket over størrelsen af pensum samt arbejdsmængden, det har været meget omfattende og kompakt, en meget intens oplevelse over de 6 uger kurset har varet, men super, super fedt!
Morten, kursist på SAP ERP introkursus
God og grundig introduktion med en logisk gennemgang af de enkelte funktioner indtil det hele samles til sidst i Controlling.
Christian, kursist på SAP ERP introkursus
Jag är väldigt glad för kursen och känner att jag nu har en allmän förståelse för hur SAP fungerar.
Patricia, kursist på SAP ERP introkursus